Sommerferie 2018

Fra d. 30/6 - 3/8

Sommeren 2017 var en del anderledes end den plejer at være. Vi solgte vores hus, da vi gerne ville flytte i noget mindre. Vi havde ikke fundet noget andet, så vi lejede et sommerhus i området indtil vi fandt et lille rækkehus - men der var bare intet til salg, af den ene eller anden slags. Omsider fandt vi et dejligt lille rækkehus som vi kunne flytte ind i til september, så nu kunne vi jo tage campingvognen og så køre sydpå. Min mor havde det ikke så godt - men begge mine forældre syntes at vi skulle se at komme afsted. Vi ville ikke køre længere end til Østrig, for så kunne vi hurtigt komme hjem. Da vi havde været afsted i 14 dage, fik jeg en opringning om at min mor var gået bort, og vi kørte selvfølgelig hjem. Vi boede i campingvognen på en campingplads i nærheden indtil vi kunne flytte ind i vores "nye" hus.

Så derfor ingen beretning om sommerferien 2017

 

Vores primære mål for sommerferien i år var Italien og regionen Marche, som ligger ved Adriaterhavet syd for Rimini og i nærheden af Ancona.

I 2008 var der en udsendelse på DR1 som hed "Min italienske drøm" som handlede om fire danske par som skulle omdanne et faldefærdigt hus i byen Rosora til et Bed & Breakfast. Jeg kan huske at byen lå i meget smukke omgivelser og har lige siden, haft et ønske om at se området.

Lør. d. 30/6

Vores ældste barnebarn er lige blevet student og det skulle vi selvfølgelig ha' med inden vi kørte på ferie.

Vi kører hjemmefra kl. 17.30 med en temp. på 25º Vi får handlet lidt ved grænsen og når rast Holmmoor kl. 22.45 Temp. 18º og bliver der for natten.

 

 

 

Søn. d. 1/7

Vi har fået en god nats søvn, og ingen kølebiler i nærheden. Vi er klar til at køre videre kl. 9.15

Temp. 22º

 

 

Vi ankommer til rast Köschinger ca. 10 km. før Ingolstadt kl. 20.30 Temp. 22º En rigtig dejlig rasteplads hvor vi bliver for natten. Rastepladsen er indrettet så lastbiler holder langt fra hvor busser og campingvogne må holde. En del campingvogne holder ind for natten.

 

Man. d. 2/7

Efter morgenmaden er vi klar til at køre videre kl. 8.45 Temp. 22º

Så er vi kommet til hopfenland - der er rigtig mange humlemarker omkring Ingolstadt.

Det var vores mening at vi ville starte med et ophold i Østrig, men fandt ud af at det var bedre at køre til Gardasøen, for så var afstanden over til Adriaterhavet ikke så lang, når den tid kom.

Altså ankom vi til Gardasøen og vores yndlings campingplads Serenella kl. 15.30 Temp. 31º

Vi fik en dejlig stor plads, lige på hjørnet af den gennemgående vej. Vores børn driller os lidt med de steder vi placerer os. Vi kan godt li' at der sker noget omkring os, og her kunne vi følge med i campister der kom og dem der forlod pladsen (herlig underholdning) Støj generer os slet ikke.

 

Tirs. d. 3/7

Slapper af og laver absolut ingenting.

Skulle lige ha' det obligatoriske billede af solnedgangen over Gardasøen.

 

Ons. d. 4/7

Vi fik en opringning fra ældste datter med familie om en invitation til grillaften hos dem. De er også på camping ved Gardasøen på camping La Quercia, hvor deres campingvogn står fast fra påske og til sommerferien. Halvdelen af deres sommerferie er de lejet ind på en vingård i Toscana.

Hyggeligt at gense familien, som kører til Toscana på lørdag.

Hyggelig aften med bøffer fra grill og lokal vin til maden. Det var også dejligt at gense La Quercia, som vi har været på for 13 år siden - meget er forandret siden da, som vi også kunne se på Anne Vibeke Isaksens udsendelse fra netop denne campingplads, hvor også datter og svigersøn medvirker.

 

Tors. d. 5/7

Vi cyklede til marked i Bardolino

Et af de flotte huse, der er placeret ned mod søen.

Man bliver tiltrukket af de farvestrålende skåle og fade, men købte dog ingenting. Må tænke på at vi er flyttet i mindre bolig.

markedet er altid placeret her nede ved vandet, hvor det lufter lidt.

Så en tur ned til søen. Senere regn og torden.

 

Fre. d. 6/7

Laver ingenting - Går tur ned til søen.

Dette ophold ved Gardasøen går mest på afslapning - vi har jo været her så mange gange, så derfor ikke så mange billeder - det vil jo bare blive gentagelser.

Der er jo ikke to solnedgange der er ens, selv om Ole påstår noget andet. :-))

 

Lør. d. 7/7

Cykler ind til Garda

Smalle gader i Garda.

En aperol spritz - dejlig læskende.

Mange synes at der er alt for overfyldt med turister ved Gardasøen om sommeren - det har vi en anden opfattelse af - i år syntes vi endda der manglede lidt mere liv.

 

Søn. d. 8/7

Kørte til byen Costermano som ligger lidt oppe i bjergene. Her er et stort supermarked, som vi plejer at handle i - der var dog lukket i dag. Vi kørte videre til Pacengo, hvor vi plejer at kunne få pollo a la spido med hjem - heller ikke her var vi heldige, kyllinge biksen åbnede sidst på eftermiddagen. Vi fik dog handlet i supermarkedet Imgros.

 

Man. d. 9/7

Cyklede igen tur til Bardolino

Bourgonvilla

Vinbyen Bardolino har ca. 6.400 faste indbyggere.

San zeno kirken fra år 1000, var oprindeligt en del af et kloster - kirken var en af de få bygninger som overlevede det store jordskælv i Verona-området i år 1117

Bardolino er en meget smuk og velholdt by - men en gammel bydel som sådan, er der ikke.

Søpromenaden med sejlskibe og både.

Utroligt smukt beplantet langs hele søpromenaden.

 

 

Tirs. d. 10/7

Kørte en tur langs søen.

Smuk aften, men meget lummert - det trækker op til torden.

Så begynder det ellers at regne og tordne.

 

 

Ons. d. 11/7

Vi bruger dagen på afslapning, og gør klar til at køre videre i morgen.

Det har regnet hele natten - men vi fik alligevel solsejlet tørt ned.

 

 

Tors. d. 12/7

Ole går op og afregner: 10 overnatninger, wi fi gratis i alt 425 € Vi er klar til afgang kl. 10.20

For at komme over til Adriaterhavet, skal vi (hvis vi vælger motorvej) køre på Bologna motorvejen, og den er jeg ikke særlig begejstret for. Den er 4-sporet og med en del tung trafik.

Vi har ikke reserveret plads nogen steder, men har udset os en campingplads, der hedder Camping Panorama.

 

Billedet er hentet fra nettet.

Vi fandt byen Pesaro, hvor vi fandt afkørslen til campingpladsen. Vi kørte opad, opad og opad - det var rigtig bjergkørsel, og vi var sikker på at vi var kørt forkert - men en umulighed at vende vogntoget. Pludselig dukkede campingpladsen op, og førstehånds indtrykket fejlede ikke noget. Pladserne lå på hylder nærmest inde i en skov og ikke en solstråle kunne slippe igennem, så vi havde svært ved at gennemskue, hvorfor man kaldte pladsen Panorama - vi blev enige om at køre igen. Vi havde ikke hjemmefra udset os andre pladser, og set i bakspejlet - så var det dumt.

Vi kunne jo se på kortet at de lå som perler på snor langs hele Adriaterhavskysten, og nogen mere tilgængelige end andre. Afstanden fra Gardasøen og her til er på kun 347 km. men kl. var nu 16.30 så vi ville gerne finde en plads snart.

Vi kørte videre mod syd. Vi har ikke været i dette område før. Det sydligste sted ved Adriaterhavet vi har været er San Marino.

Vi kommer til byen Fano, og ser at der er en campingplads lige uden for byen. Spændingen stiger - er der nu plads.

Det er der!!! Pladsen er meget lang, og det er selvfølgelig i allernederste afdeling, vi får en plads. Meget flink modtagelse - værten bliver og ser at vi får campingvognen på plads - næsten ingen skygge.

Marche er en af Italiens 20 regioner.

Grænser op til Emilia-Romagna mod nord, Toscana og republikken San Marino

mod nordvest, Umbria mod vest, Abruzzo mod syd og Lazio mod sydvest og Adriaterhavet mod øst. Regionens hovedstad er Ancona.

Nå men vi fik os da indrettet, og fik os lidt af en overraskelse, som i sikkert kan se øverst i billedet.

Vi havde hørt flere tog kom forbi, ret tæt på, og tænkte at det kunne vi godt leve med, men så kom et lyntog (TGV) med en øredøvende larm, så vi måtte holde os for ørerne. Nu har vi jo fortalt at larm generer os ikke - så vi ser tiden an.

Bag os ligger et hollandsk par som fortæller at der lige har været et dansk par på den plads hvor vi ligger, men de kørte med de samme igen - det hollandske par fortæller at de var her sidste år, og agter at blive i 14 dage - vi mener at så kan det jo ikke være så slemt :-))

 

 

Fre. d. 13/7

Vi cyklede lidt rundt på campingpladsen.

Vi bor kun et stenkast fra vandet - vi er ikke de store badere - men skønt med brisen fra havet.

Her nede hvor vi bor virker campingpladsen ikke særligt velholdt (slidt) - gamle sanitetsbygninger (men dog rene) Oppe ved indgangen er nyere bygninger og en kæmpe stor ny pool.

Foruden hollænderne og os, bor der et hold tyskere, ellers er det kun italienere, og en del fastliggere.

Sidst på dagen, kan vi finde lidt skygge fra naboens autocamper og et udgået træ.