Side 6

Sommerferie 2018

Man. d. 23/7

Der er bygget et nyt supermarked (Conad) 500 m. fra campingpladsen, så der vil vi cykle hen og handle ind til aftensmaden.

Vi nyder at ha' cyklerne med.

Så blev der ellers handlet - alt det der kunne være i cykelkurven.

 

Vi går en tur ned til søen.

Man kan sagtens bade i søen, og på land er der lavet en lille sandstrand.

Så bliver der grillet.

 

Tirs. d. 24/7

Det er sidste dag ved Iseosøen - så er de 6 dage gået som vi fik tildelt, og i morgen kommer der et nyt hold og overtager "vores" plads.

Vi cykler igen en tur ind til byen - der er både fortov og cyklesti hele vejen fra campingpladsen.

Der er en lille lystbådehavn - og herfra udgår også turbådene.

Her er så pænt og ordentlig overalt.

Et kig til modsatte bred.

Igen udsigt ud over søen.

Vi får øje på noget, der ligner fisk der er hængt til tørre.

Det er det også - fiskene er bare udført i keramik, men på afstand meget livagtigt.

Vi satte os på en cafè og nød stemningen ved havnen.

 

Vi cykler hjem igen, og får solsejlet pakket sammen. I morgen kører vi til Østrig, hvor vi vil være ca. 8 dage. Vi afregnede da vi ankom. 6 overnatninger 267.00€ wi-fi 10€ ikke incl.

 

Ons. d. 25/7

Afg. fra campingplads kl. 9.50 Temp. 28º Vi havde lidt besvær med at komme derfra. Nu er det sådan at bilerne ikke må være på pladsen, men på en nærliggende parkeringsplads. Ole startede med at hente bilen, så vi kunne få solsejl/bord/stole ind bag i, men så brød det hele sammen - pladspersonalet kunne ikke komme forbi med deres små køretøjer - vejene er meget smalle, og selvom vi prøvede at forklare at det kun var for et øjeblik, så måtte vi pænt køre bilen udenfor, og så køre campingvognen ud med mooveren.

 

Så er vi på vej mod nord - medens andre er på vej sydpå.

Hjemturen plejer for det meste at gå over Fern- og Reschenpass, for så at være nogle dage på campingpladsen i Imst, men vi synes efterhånden at vi har set det meste, der var at se i området, mere end en gang.

Denne gang beslutter vi os for at køre til Kramsach på camping Stadlerhof, som vi også har været på for år tilbage.

Vi ankommer til camping Stadlerhof kl. 15.30, Temp. 28º Alt er optaget, men vi får tildelt en midlertidig plads, på et område for campister som kun ønsker 1 overnatning - så kan vi få en anden plads i morgen.

 

Tors. d. 26/7

Vi blev så glad for pladsen, og fik lov til at beholde den.

Vi satte solsejl op, og nød udsigten.

Campingpladsen er omgivet af smukke bjerge, og alt er så grønt og frodigt.

Arealet, hvor vores parcel er placeret, er fuldt optaget hver eneste aften.

 

 

Fre. d. 27/7

Ren afslapning.

 

 

På modsatte side af vejen ligger et smukt naturområde. Da vi var her for mange år siden, kunne man komme ind i området via et hotel/restaurant (kan huske at vi spiste på restauranten) men nu er det hele spærret - tror at det er ved at blive restaureret.

Lidt ærgerligt, for vejret var lige til en dukkert i søen. Temp. 34º

Et rigtigt smukt område.

 

 

Lør. d. 28/7

Kører ind til Kramsach for at handle i et Spar supermarked. Vi ved af erfaring at de fleste butikker i Østrig er lukket om søndagen. Campingpladsen ligger et par kilometer uden for Kramsach, så vi tager bilen - der er nemlig ret store stigninger på de smalle veje, og ingen cykelsti, og tæt trafik.

Vi slapper af resten af dagen.

Vores parcel er placeret således, at vi har ryggen op mod en stensætning. Vi har placeret campingvognen et stykke fra stensætningen, så vi akkurat kan have 2 stole stående der i skyggen - herligt - uanset hvor vi har været denne sommer, har der været varmt.

Aftenhygge under solsejlet - billedet viser også med lidt god vilje, at pladsen er fuldt besat.

 

 

Søn. d. 29/7

I dag vil vi køre en tur til området Wilder Kaiser, for der har vi ikke været før.

Vi kommer til Ellmau, og finder ud af at der er byfest - det må vi hellere se lidt nærmere på - det koster 6€ at komme ind i byen.

Vi finder en parkeringsplads og begiver os op i byen (i baggrunden af billedet Wilder Kaiser)

Byen er rigtig pyntet op til fest, med boder og steder hvor man kan få både vådt og tørt.

Festklædte mennesker er her også.

Et eller andet skal vist foregå - kan se at der er nogen der står med instrumenter.

Vi går lidt længere op i byen, og kigger på alle boderne.

Byens kirke.

Så kan vi høre nogen der spiller, og går efter lyden.

 

Vi køber en grillkylling på spyd, som vi tager med hjem.

 

Man. d. 30/7

Ved ankomsten til campingpladsen, fik vi udleveret et rabatkort til oplevelser i Alpbachtal. Vi kunne se på kortet at flere svævebaner var gratis.

Vi kørte til Brixlegg i håb om at komme med svævebanen der.

 

Ganske rigtig, svævebanen var gratis og førte os op til Reither kogel i 1800m højde.

Der er en fantastisk udsigt til alle sider.

Vejret var også ret sigtbart.

Der var en del ortodokse jøder med slangekrøller - vi så også en del nede i byen - der har sikkert været et træf.

Vi besluttede os for at gå en tur oppe i Reither kogel, og kom forbi en bondegård, hvor 2 bjerggeder ballancerede på en murkant.

Til minde om nogen der mistede livet, netop her - måske en skiulykke - man ser dem mange steder i Østrig - navnlig langs vejene.

Ved stien, finder vi også små finurligheder, som måske appellerer til børn, eller barnlige voksne :-))

Vi møder også denne rustne dame i skoven.