Side 2

Sommerferie 2016

Fra d. 17/6 - 29/7

Vores plan var, at køre til Wolfgangsee i Salzkammergut.

 

Vi havde set på vejrudsigten, og det var der, de lovede det bedste vejr.

Vi ankom til www.birkenstrand.at kl. 15.00 og havde tilbagelagt 209 km. - så ikke særlig stor afstand.

 

 

Tors. d. 30/6

Vi havde fået en dejlig plads, og fik os indettet. Fra solsejlet kan vi lige skimte søen. Vejret er dejligt 26º

 

 

Vi kørte ind for at handle. Der lå et Spar supermarked i udkanten af Sct. Gilgen, som havde et stort udvalg af dagligvarer.

Sidst på dagen, gik vi en tur rundt på campingpladsen, og endte nede ved søen, som tog sig rigtig smuk ud, her i skumringen.

 

 

Fre. d. 1/7

 

Fra vores plads kan vi se tandhjulsbanen, der kører fra Sct. Wolfgang og op til Schafberg. I dag vil vi så køre ind til Sct. Wolfgang, for at finde ud af, hvad en sådan tur koster.

Sct. Wolfgang har et indbyggertal på 2820 Det første man får øje på når man ankommer til byen er, restaurant Im Weissen Rössl, som langtfra ligner det lille ydmyge hotel oppe i bjergene - Den

Hvide Hest fra sommer i Tyrol.

Vi går lidt på opdagelse, i den hyggelige by.

En butik, hvor man udelukkende handler med spæk.

En spændende by, med stejle gader.

Husene er bygget ret tæt, og tagene rører næsten ved hinanden.

Et kig til kirken mellem husfacaderne.

Vi finder et skyggefuldt sted med en smuk udsigt, og får os en øl.

Stedet lå med udsigt over Wolfgang see , og side om side med Im Weissen Rössl.

Fantastisk udsigt over søen, og flot solskin 30º

Vi er nu på vej tilbage til parkeringspladsen, som vi fandt lige i udkanten af byen. Ja hvem kunne ikke drømme om en sådan udsigt. :-))

Kom også forbi dette hus, på vores vej - det kunne jeg ikke stå for.

Vi fik fat på bilen og kørte under en tunnel - nærmest til en anden bydel. Det var herfra tandhjulsbanen går op til Schafberg som er 1783m.o.h.

Der var rigtig mange mennesker, der stod i kø, for at købe billet til toget.

Schafberg tandhjulsbane blev etableret i 1893, og kører stadig med damptog. Billetterne kostede 34 € pr. person, og så måtte vi jo se om vi ville ofre det.

 

Lør. d. 2/7

Vi kørte til Spar for at handle til weekenden, da vi ved at de fleste butikker i Østrig, har lukket om søndagen.

Midt eftermiddag fik vi en ordentlig tordenbyge og temperaturfald til 22º

 

 

Søn. d. 3/7

Det er igen klaret op temp. er steget til 25º og vi beslutter at køre en tur til Schwarzensee.

Her er fred og ro og bare så smukt.

Der går en sti rundt om søen, med et væld af vilde blomster.

Vi sluttede turen af med lidt at spise.

 

 

Man. d. 4/7

I dag vil vi køre en tur til Mondsee. En forholdsvis lille by, med et indbyggertal på 3406

Mondsee klosterkirke (St. Michael) Blev brugt som kulisse til brylluppet i filmen Sound of Music. Der var begravelse i kirken, så vi måtte fordrive tiden indtil det var overstået.

 

Vi satte os et sted, og Ole fik en øl og jeg en icecafè - um det smagte - det er mange år siden jeg har fået sådan en.

vi traskede lidt rundt i byen.

På kirkepladsen, var et flot springvand.

Vi kunne se at de fleste deltagere havde forladt kirken, så nu kunne vi snart bese den indvendig.

En meget smuk kirke, som vi havde set for mange år siden, men vi kunne slet ikke huske hvordan den så ud indvendig.

En meget romantisk kirke.

Vi gik lige en tur ned til søen, da vi kom hjem.

 

 

Tirs. d. 5/7

Vi beslutter os for at cykle en tur, da vejret stadig er med os.

Ikke ret langt fra campingpladsen, ligger en restaurant, med udsigt over søen. Vi cykler der hen med henblik på at spise til aften der.

Vi synes godt om stedet, og beslutter at cykle hen til restauranten igen i aften.

Hyggelig og lun aften.

 

 

 

Ons. d. 6/7

Vejret er stadig flot, så vi vil køre tur til Bad Ischl.

Byen Bad Ischl er delt i to af floden Ischl, men er forbundet af flere broer.

Broerne over Ischl er både til biler og fodgængere, men adskilt fra hinanden med et solidt jerngitter. (meget betryggende)

Bad Ischl er en smuk by med et indbyggertal på 13.759 og bærer præg af at kejser Franz Joseph d.1. havde sit sommerpalads her i byen.

Kejser Franz Joseph d. 1. blev kejser af Østrig allerede som 18 årig, og som 24 årig blev han gift med Elisabeth af Bayern.

 

 

I bryllupsgave, forærede hans mor (hertuginde Sophie) ham et palads i Bad Ischl som han kaldte "Heaven on Earth" og det er man i byen så beæret af, at man stadig, hvert år fejrer hans fødselsdag.

Hans regeringstid, var 68 år og han døde i 1916 i en alder af 86 år.

Endvidere er Franz Joseph skrevet ind i handlingen i operetten Sommer i Tyrol og efterfølgende i filmen Sommer i Tyrol.

Billedet af Kejserens sommerbolig er hentet fra nettet.

Ja her er der virkelig gjort noget ud af bygningerne.

Bad Ischl

Hyggelig gågade, med en masse fine butikker.

Bad Ischl

På vej hjem kører vi forbi et skilt til Nussee - det må vi lige se hvad er.

En lille sø, et meget fredfyldt sted.

Der var dog både en affaldsspand og en bænk, så her kunne man godt medbringe sin madpakke.

 

Da vi kom hjem, fik vi taget solsejlet ned. Vejret tegnede ikke så godt fremover, på disse kanter - det gjorde det derimod i Kärnten, så vi besluttede at køre videre i morgen.

De sidste dage havde der også været skydække over toppen af Schafberg, så det blev ikke denne gang vik fik turen med tandhjulsbanen.