side 1
Sommerferie 2015
Fra d. 19/6 - d. 2/8
Vi bliver her for natten - får lidt at spise, og så ellers i seng. Det er en dejlig overnatningsplads - ingen larm, fra kølebiler og des lige - lastbilerne er nemlig placeret et godt stykke væk.
Lør. d. 20/6
Afg. fra rast kl. 9.20 Temp. 11º - ikke ligefrem sommertemperaturer :-)) men pyt - vi fortsætter sydpå.
Det er vores mening igen at overnatte på en rast eller en autohof her nede i Tyskland, men efter mange forgæves forsøg, opgiver vi. Det er jo lørdag, og de fleste lastbiler har forbud mod at køre i weekenden. Efter vores søgen ser vi et skilt til en campingplads, og følger det.
Vi ender på en dejlig campingplads www.laue-camp.de med ordnede forhold. (ordnung muss sein)
Klokken er blevet 19.00 og vi har kørt 679 km. og temp. dejlige 17º så vi sidder udenfor en stund.
Knap har vi fået bilen koblet fra vognen, før campingværten står på vores parcel og fortæller at der må bilen ikke holde - vi har parkeret uden for vores plads - det var vi godt klar over, men vi var ved at finde strømkablet og et par stole i bilen - vi ville selvfølgelig sætte bilen på plads efterfølgende - men det skulle være nu. - No heart feelings, det viste sig at manden var rigtig flink.
Der er ikke ret mange campister på pladsen - en dansk medcampist fortæller at de har været de eneste danskere i en hel uge, så hun var glad for, at nu var vi da 2 hold - indtil hun hører at vi kører videre i morgen. Rigtig fine toilet forhold, og frisk morgenbrød kan man også få mod bestilling - ellers kun en meget lille butik på pladsen. Acsi plads.
En overnatning alt incl. 24,00 €
Søn. d. 21/6
Afg. fra campingplads kl. 10.00 Temp. 15.5º
Vi fortsætter mod Bourgogne og finder campingpladsen Chateau de l'Eperviere. Vi har ikke reserveret - tror ikke det er nødvendigt så tidligt på sæsonen - men vi bliver klogere - alt optaget. Campingværten her er så flink at nævne at der ligger en campingplads i nærheden, og anbefaler denne. Ja sådan kan det gå - vi kører lidt slukøret videre til
www.camping-tournus.com, som skal vise sig at være et rigtigt dejligt sted. Også Acsi plads.
Ankomst kl.15.45 Temp. 25º Tilbagelagt i dag 370 km.
Vi får os indrettet og går en tur rundt og ser på omgivelserne. Der er mange campister på pladsen, og der blev ved med at komme den ene campingvogn efter den ande - hovedsagelig hollændere, så vi var taknemlige for at ha' fået en god plads.
Det viste sig at campingpladsen kun lå ca. 50 m. fra floden Saône, og langs floden, en cyklesti ind til byen Tournus.Vi synes at vi har været utrolig heldige med at slotscampingpladsen var optaget, ellers var vi aldrig kørt ind på denne plads.
Vi sidder ude til omkring kl. 22 - så begynder det at blive lidt køligt.
Man. d. 22/6 Temp. 29,6º
I dag vil vi cykle ind til Tournus og handle i et supermarked (Simply) vi fik anbefalet af nogle englændere. Der er mange campister der kører videre i dag.
Her er så den fine cyklesti ind til Tournus. Der er max. 2 km. ind til byen, så man kan sagtens gå ruten også.
Vi kommer lige forbi et træ med mistelten
Byens turistkontor, besøges som det første da vi ankommer til byen. Her får vi lidt at vide om hvad vi skal se. Billedet herover er af klosteret St. Philibert fra omkring det 10. århundrede og som er restaureret med nænsom hånd. De englændere der anbefalede supermarkedet, fortalte at de havde været her før restaureringen af klosteret, og var meget benovet over hvor flot det var lavet.
Vi faldt straks for byen ved første øjekast, og var glade for at vi havde bestemt os for at være her en uge - så kunne vi jo rigtig udforske byen.
Klosteret St. Philibert
St. Philibert
Ved siden af klosteret (måske havde rummet tilhørt klosteret) var der udstilling af forskellige kunstværker - meget interessant, men ikke lige noget for vores pengepung.
Vi må videre - vi er jo kørt herind for at handle. Vi trækker vore cykler et stykke ned ad gaden, og kommer til disse døre. Pludselig kommer en ældre kvinde ud ad porten og vinker - vi kan forstå at vi skal følge med hende - men modet svigter, vi kan jo ikke sproget, og hvad skal vi gøre af vore cykler - det hele virker lidt mystisk. Det irriterer mig stadig at vi ikke fulgte med - for hvad var der bag de gamle døre (efterfølgende har vi hver gang vi var i byen henne og rykke i dørene - men de var låst)
Jeg har også læst et sted at der skulle være noget spændende bag dørene (måske en folder) men kan ikke finde ud af hvor.
Jeg har også prøvet Google uden held - så min nysgerrighed må stå på stand by indtil vi måske kommer på de kanter igen.
Tournus er en rigtig hyggelig by med sit middelalderlige centrum - smalle stræder og gamle stenhuse, og et ret stort indbyggertal: 6247 Byen er en ret vigtig turistby med fine hoteller og ikke mindre end 4 restauranter er besmykket med en Michelin - stjerne.
Vi skal jo handle - og trækker cyklerne ned til gaden langs floden - supermarkedet skulle ligge lige før man kørte ud af byen.
Supermarkedet var let at finde, og har alt hvad man kunne få brug for, både food og nonfood. Et lille vægmaleri, hvor vi parkerer cyklerne.
Vi cykler hjem med vore indkøb, men vil glæde os til igen at besøge byen.
Vi hygger udenfor campingvognen da vi kom hjem. Igen her sidst på eftermiddagen, kommer der et væld af campingvogne. Pladsen ligger ret tæt på motorvejen og bliver derfor ret ofte brugt som overnatningsplads. Selv om hovedparten er hollændere er der dog også andre nationaliteter - et dansk par fortæller at de er på vej hjem, efter en tur til Sydfrankrig med DCU.
Tirs. d. 23/6
Vi må en tur ind til byen igen. Temp. 25º En kold vind.
Da vi står op, er der kørt rigtig mange campingvogne, og til aften vil campingpladsen blive fyldt igen - samme mønster gør sig gældende hele ugen - ret underholdende :-))
Vi cykler igen langs Saône ind til byen - en tur vi virkelig nyder.
Vi parkerer cyklerne udenfor byen - så er det lidt nemmere at udforske byen.
Indbydende blomsterbutik.
Spændende at gå ad de smalle gader, langs de gamle stenhuse.
I Tournus, er der mange smøger - her med et værelse/stue mellem 2 bygninger.
Utrolig charmerende by.
Endnu et par smøger. På billedet til højre, ser man skorstenen udvendig på muren.
Vi finder vore cykler og kører til Simply, for at hente grillkul. Vi slutter dagen med en øl nede ved floden.
Vi cykler hjem til campingpladsen langs med floden.
Så er vi nået tilbage til hvor stien går ned til campingpladsen. Det er så smart, for så er vi fri for at cykle ude på den trafikerede vej.
Ons. d. 24/6
Vi tager lige en tur mere til Tournus vi har endnu ikke set hele byen.
Tournus
Byens rådhus
På pladsen foran rådhuset, en statue af maleren Jean - Baptiste Greuze, som blev født i Tournus år 1725. Maleren er bl.a. kendt for at male letpåklædte kvinder.
Et af de ældste huse i byen, og ret karakteristisk, med et fremspring på første sal. I Frankrig betaler man nemlig kun skat af grundstørrelsen på huset.
Jeg havde læst et eller andet sted, at netop på dette hus, skulle være en udskåret engel på en af de bærende bjælker.
Vi søger og søger på bjælkerne under fremspringet på huset. Så får vi øje på en lille stump bjælke, der så ud som om der var noget udskåret i - men vi kan ikke få det til at ligne en engel.
På indersiden af bjælken, finder vi omsider englen. Det er nok ikke en viden, man kan bruge til så meget, men jeg synes at det er spændende at gå på opdagelse - og så finde det man søger :-))
Tournus
Tournus
Tournus
På fortovet støder man med jævne mellemrum på disse messingtrekanter - det er en slags vejvisere, som hvis man følger dem, vil de guide en rundt i byen.
Vi slutter byturen af med et glas rosè vin 2€ for begge glas - Vi har fundet en plads i skyggen temp. 32º
Vi cykler tilbage til campingpladsen. Dejligt at cykle, når det er så varmt.
Hygge foran campingvognen
Tors. d. 25/6
I dag vil vi køre en tur ned til Mâcon en tur på 35 km.
Saint Pierre kirke Mâcon - fra det 19. århundrede
Mâcon er lige som Tournus placeret langs med Saône, men en noget større by med 33.730 indbyggere, men ikke nær så charmerende. En af de sydligste byer i Bourgogne.
Musee Lamartine er sæde for kunst, videnskab og litteratur akademi.
Woodent House er et gammelt renessance hus bygget mellem 1490 og 1510 - det ældste og mest berømte hus i Mâcon.
Huset ligger på en hyggelig plads med flere restauranter.
Vi får os lige et glas rosè vin - 2,5€ for 2 glas.
Også lidt gamle huse her i Mâcon
Pont de Saint - Laurent fra år 1077
Vi har parkeret bilen i en parkeringskælder, som ligger ca. midt i byen, nede ved floden, meget nemt. På vej hjem, vil vi køre lidt rundt mellem vinmarkerne.
Masser af vinmarker, her i det sydlige Bourgogne
Flere vinmarker
Vi kører gennem mange små landsbyer.
Vi kommer også forbi en del vingårde, men var ikke inde for at smage/købe, det er ligesom mere oplagt på hjemturen.
Vi kører nu hjem til campingpladsen - med et stop ved supermarkedet, hvor vi får handlet ind til aftensmaden.
Fre. d. 26/6
I dag vil vi cykle ind til byen og over broen, for at se Tournus fra den anden side.
Her Tournus - den sydlige bydel, set fra broen.
Her et kig over til Tournus fra den anden side af Saône.
Her Tourus nordlige bydel hvor tårnene fra klosteret dominerer billedet.
Samme billede bare tættere på.
Lør. d. 27/6
I dag sidste hele dag på campingpladsen, hvor vi bare slapper af og pakker sammen.
Campingpladsen set fra vores parcel. Ca. midt i billedet kan man se stien der går ned til floden. Billedet er taget her fra morgenen af - hvor campingpladsen virker ret tom.
Det ene af de to sanitetsbygninger - også set fra vores parcel.Vi synes at det er en dejlig campingplads, med en perfekt beliggenhed - et sted vi kunne finde på at besøge igen. Der kan være et minus for nogen - Paris - Lyon jernbane ligger ret tæt ved campingpladsen - men os generer det ikke.
Så er vi klar til afgang i morgen - vi sidder ude til kl. 22.30 - en dejlig lun aften. Vi har desværre ikke wi - fi
på pladsen, og da vi har glemt campingbøgerne hjemme, har vi lidt svært ved at finde en campingplads for næste destination. Jeg har et ønske om at se Le Puy og de udslukte vulkaner. Inden afrejsen hjemmefra, havde vi købt en Acsi app. og kunne finde en cp. ca. 50 km. syd for Le Puy - men så måtte vi jo køre ud derfra.
Årets sommerferie skal gå til Frankrig - intet er planlagt hjemmefra, bortset fra den første campingplads - en slotscamping i Bourgogne, som vi havde besøgt i 2009 og gerne ville gense.
Børnene skal vi ikke være sammen med denne ferie. De vil gerne prøve at holde ferie uden campingvogn og har lejet lejligheder i henholdsvis Kroatien og Toscana, så det bliver kun Ole og jeg - så det kræver jo ikke de store planlægninger.
Vi kan jo bruge et citat fra Jutta: "Vi lader ferien digte sig selv."
Fre. d. 19/6
Afgang hjemmefra kl. 15.00 Temp. 15º
Efter lidt handel ved grænsen, går turen videre sydpå - vi vil gerne under Elben, inden vi holder for natten.
Vi ankommer til rast Brunautal kl. 21.15 Det regner og en temp. på kun 12º
Vi har tilbagelagt en strækning på 415 km.