Sommerferie 2014
uge 26 27 28 29 30 31
2. del |
Søn. d. 29/6
Turen i dag skulle gå til Egelsee. Et sted vi har været mange gange, men gerne besøger igen. |
Egelsee ligger på sydsiden af Millstätter søen, og det var rent tilfældigt da vi fandt den første gang. |
En rigtig smuk tur op til Egelsee, ad små snørklede veje, og lidt bebyggelse her og der. |
Turen til fods er ret hyggelig - selv om det går opad hele vejen. |
Ind imellem er der små lysninger, hvor man kan se ned i dalen. Vi er nu nået op til området, hvor søen er. Hele området er mosebund og en planche viser hvilke dyr/planter der kan trives sådan et sted. |
Man kører op til en bondegård /hotel, som er med i sammenslutningen " Lug Ins Land " Derfra går man ca. ½ time
inden man når op til søen. På skiltet står 10 min. gang og det er der sikkert nogen der kan klare det på. |
Her har vi så Egelsee - ikke så stor, men et rigtig charmerende sted. |
Noget nyt, siden vi var her sidst. Stier af træ, hævet over jorden, så man kan gå tørskoet rundt i området. |
I modsætning til de andre gange vi har været her - var der slet ingen ude at bade, der var i det hele taget ikke ret mange i området - vejret var heller ikke det bedste. Selv om det havde været bagende solskin, kunne ti vilde heste ikke få mig til at hoppe i sådan en mudderpøl, selv om det kunne være nok så sundt :-)) men smukt er her. |
Masser af pudemos er her også - og indrømmet - har taget lidt med hjem til julens dekorationer. |
Vi er nu på vej ned, og snart kan vi skimte gården/hotellet, som vi parkerede ved.
|
Traditionen tro får vi en øl, og nyder omgivelserne, inden vi kører hjemad, og nu er solen også kommet frem.
Efter endnu en dejlig udflugt ca. 50 km. pakker vi solsejl ned og gør klar til at køre videre i morgen.
Hele ugen ikke under 20º og op til 34º
Man. d. 30/6
Ole går op og afregner - 8 overnatninger 172 euro alt incl.
Afg. fra campingpladsen kl. 10.15 Temp. 14º |
Vi kører gennem den smukke Pustertal, med de nøgne Dolomitter. Da vi har passeret grænsen ind i Italien, holder vi ind på en rasteplads og får en kop kaffe og lidt at spise. |
Vi kører til Seeboden og ser at der er marked i dag. Derfra kører vi over på E66 og følger den over til motorvejen. Til at begynde med hænger skyerne næsten helt nede ved vejen, men det varer dog ikke længe inden det klarer op.
|
Så er vi nået ud til motorvej E45 - retning Gardasøen
|
Hvis man ser godt efter ca. midt i billedet, har jeg fanget Madonna Del Corona kirken, som vi besøgte i 2010. Billedet er taget i farten ude på motorvejen - derfor den forringede billdekvalitet.
|
Snart efter drejer vi fra motorvejen ved Affi og kører nu ned mod Gardasøen. |
Så kører vi ned mod Bardolino, og derfra er der ikke langt til "vores" campingplads Serenella.
Temp. 28º |
Vi ankom til Serenella kl. 16.25 og havde kørt 365 km. Vi fandt en dejlig stor plads med "søkig" kun anden vej fra søen. I receptionen fik vi at vide at den plads ikke var en Asci plads, men vi tog den alligevel - vi skulle trods alt være her godt en uge.
Vi fik os indrettet, og nød den lune aften.
Tirs. d. 1/7 |
Her bor vi så rigtig godt, med masser af skygge fra de store oliventræer - den hidtil bedste plads vi har haft på Serenella. Ole var oppe i receptionen for at købe noget internet, men det kunne ikke nå ned til vores plads. :-(
Vejret var lunt men delvis overskyet. |
Et kig ned af vores vej - der var masser af pladser, i modsætning af hvad vi var vant til. Billedet til højre er taget ude på den asfalterede sti der løber lige uden for campingpladsen - her er det retning mod Bardolino. |
Dagen var gået med ren afslapning - herligt.
Ons. d. 2/7
om formiddagen kørte vi op til Costermarno for at handle. Eftermiddagen gik med gåture og lidt fotos af omgivelserne. |
Campingpladsen er rigtig flot beplantet, i særdeleshed med nerier.
Tors. d. 3/7
I dag er der marked i Bardolino, og efter morgenmaden, cykler vi til marked. |
Og her retning mod Garda, hvor der findes et par strandbarer undervejs. Begge byer er i gå/cykle afstand. Billedet til højre er taget ude fra stien og et kig gennem campingpladsen, op til hovedvejen. |
Der er altid et hav af mennesker til marked - også mange lokale. |
Markedet er placeret næsten helt nede i vandkanten. |
Temperaturen er omkring de 30º og det gør godt med en iskold aperol i skyggen, inden vi cykler hjem. Vi fik købt et bælte, og en dug til vores runde havebord derhjemme - dugen skal have en diameter på 180 cm. som er let at finde i Italien, modsat i Danmark.
Da vi kommer hjem er vores pose med bælte og dug væk. Vi cykler endnu en tur ind til Bardolino og spørger efter vores pose inde på den cafè hvor vi sad, da vi har en formodning om at vi nok har glemt den der - men uden held.
|
Ja jeg ved det godt - endnu et billede af en solnedgang, men jeg kan ikke lade være. :-))))
Fre. d. 4/7
I dag er der marked i Garda. |
Vi cykler til marked i Garda, i håb om at finde en dug, magen til den vi mistede i går. |
Vi parkerer cyklerne uden for byen, og går det sidste stykke, men vi finder desværre ikke en dug, lige netop i den farve, jeg gerne ville have. Ole får dog købt et bælte. |
Det havde været overskyet hele dagen, og nu var det begyndt at regne, men stadig lunt 28º
Det var lidt usædvanlig vejr for Gardasøen, men det gjorde os bestemt ingenting, for der kan virkelig være ulideligt varmt i juli måned.
lør. d. 5/7
I dag kører vi på heldagstur til Tremosine - et område oppe i bjergene på den østlige side af søen. |
|
|
Gardasøen er beliggende i hele 3 regioner. Veneto mod øst, Lombardiet mod vest, og Sydtytol/Alto Adige - Trentino mod nord. |
|
Skal vi køre nord el. syd om søen? Vi vælger nord. Vi kører gennem en lille by Pai hvor der er en campingplads ved navn Camping Maria, hvor vi boede for flere år siden, og der bliver straks rusket lidt op i minderne.:-))
|
Vi er nu nået om på den østlige side, hvor de berømte tunneler (I alt 76 tunneler) var med i en James Bond film: Quantum of solace i 2oo8.
Om ruten, skal Winston Churchill have udtalt, at det er verdens ottende vidunder :-))
|
|
I Limone, fortæller et skilt at det er her vi skal køre op i Tremosine området - et temmelig uoverskueligt skilt, med en masse informationer.
|
Tremosine - små smalle snørklede veje - rigtig hyggeligt. |
Små byer ligger spredt i dalene mellem de høje bjerge. Næste gang vi besøger dette område, må vi stå lidt tidligere op, for at udforske de små charmerende byer.
|
Vi finder et hyggeligt sted og får lidt frokost. Det er ældste datter og familie, der har lokket os på denne tur - hvor de berettede om at de spiste frokost på en resto. med en fantastisk udsigt over Gardasøen. Det fandt vi ikke :-( |
Men smukke udsigter, var der mange af - så skulle vi bare ha' haft madpakker med. :-)) |
Her fandt vi et sted at parkere - så vi kunne komme ud og strække benene. På billedet til højre kan man ane søen, og den vestlige side, gennem varmedisen. |
Vi kører nu ned fra Tremosine området, og kommer ud ved byen Piovere.
|
Vi var hjemme igen kl. 17.00 En dejlig tur på 167 km. Solskin og 28º hele dagen.
Søn. d. 6/7
Vi cykler en tur ind til Garda. Temmelig varmt 30º |
På vej hjem, syd om søen. |
Garda |
Garda med sine charmerende smalle gader.
|
Bag oliventræerne løber den sti vi cykler ad. Da det er weekend og meget varmt, er der en del lokale langs søen. |
|