Side 2

Ons. d. 21/9

Vi står op til en meget tåget morgen, som dog letter op ad formiddagen.

Dagens udflugt skal i dag gå til byen St. Goar.

Vi er nu nået til St. Goar, (2704 indb.) som ligger på samme side af Rhinen som campingpladsen. Et kig over på den anden bred, ligger St. Goarshausen, som er Loreley - byen. Ovenover st. Goarshausen, ligger også en lille by (ved ikke hvad den hedder) med udsigt over Rhinen.

Gågaden - Ole studerer afgangstider for det lille turisttog.

Vi trasker lidt op og ned ad gågaden.

På bjerget over St. Goar knejser slottet Burg Rheinfels, som i århundreder var det største, og mest imponerende slot langs Rhinen.

Vi har fundet ud af at det lille turisttog kører op til Burg Rheinfels, så selvfølgelig stiger vi på toget.

På rette vej - man får faktisk set en hel del, med sådan et turisttog - det går ikke ret stærkt, så man kan nå og fotografere, fra toget.

Bourg Rheinfels blev opført i 1245 En stor del af slottet er ruin og nogle af de ydre bygninger er nu luksushotel, wellness center og restaurant.

Vi snakker om at vi måske en dag selv vil køre her op, og udforske stedet lidt mere.

Vi er nu på vej tilbage - toget holder kun nogle få minutter, men man kan stå af, og så tage et senere tog ned. Det går ret brat nedad - stigningen opad føltes ikke så slem.

Vi har en rigtig god udsigt fra toget.

udsigt fra toget.

Igen udsigt fra toget - over mod St. Goarhausen

Kom også forbi denne gamle kirke - kan ikke finde noget om den - måske den engang har tilhørt borgen.

Turen er slut, og nu leder vi efter et sted hvor vi kan få et glas lokal vin.

Så venter vi bare på tjeneren.

En dejlig tør hvidvin - så det er ikke kun sød vin, der kommer fra Tyskland.

 

Var hjemme sidst på dagen - kørt 41 km.

 

Tors. d. 22/9

Da vi alle mangler lidt til husholdningen, kører vi lidt længere end sidst og finder en Lidl.

En køretur på 14 km.

Vi bliver hjemme på campingpladsen, resten af dagen, og nyder det gode vejr.

Rhinen udspringer ved Thomasee i Schweitz - videre til Bodensøen, og videre til Holland, hvor den udløber ved den hollandske nordsøkyst.

Vi nyder at følge trafikken på Rhinen, som er helt utrolig, og vidner om at der stadig fragtes massevis af gods ad vandvejen.

Rhinen er en af verdens populæreste krydstogtfloder.

Vi skal da også lige prøve campingpladsens bierstube.

Et kig over restaurantens tag og op mod vinmarkerne bag vores pladser.

Skumring - Ole har lovet at grille til aften - så det er vist på tide at komme hjem.

Så er der gang i grillen - bøfferne nyder vi sammen med naboerne inde i forteltet.

Til dessert et glas rom & cola.

 

 

Fre. d. 23/9

I dag år turen til Loreley klippen og Rüdesheim, og dagen starter ud med sol fra morgenstunden.

Men for at komme til Loreley klippen og Rüdesheim, skal vi over på den anden side af Rhinen. Vi kører derfor til Boppard, hvorfra man altid (sejler uafbrudt) kan komme med en båd, over til den anden side. Enkeltbillet: Bil og 4 personer 8.20 €

Vi skal nu se om vi kan finde Loreley klippen - vi kører op til et sted, hvor der er lidt information.

Vi får at vide at der er 2 ruter, og vi vælger den der går gennem skoven.

Selve statuen af Loreley, sidder ude på spidsen af tangen og kan ikke ses på billedet.

Lige for at bevise at vi har været der :-))

Vi er nu kommet til Rüdesheim - en by med 10.000 indb. Vi fandt ret hurtig en parkeringsplads.

Vi var lige inde på et turistkontor, og fik et kort over byen, og fandt ud af at Drosselgasse ikke lå langt fra, hvor vi havde parkeret.

Vi finder hurtig Drosselgasse - gaden er kun 3m. bred og 144m. lang

Gaden summer af liv - og vejret er fantastisk, så vi nyder at gå i den smalle brostensbelagte gade.

Gaden vrimler med små caféer, så der er rig mulighed for at sætte sig ind et sted og hvile benene.

Vi finder et hyggeligt sted inde i en gård, og får os et glas vin.

På en mur hænger hænger et stykke træ, hvori der er udskåret nogle oplysninger. Det fortæller at klokkespillet, hver time fra kl. 10.00 - 22.00 spiller 4 sange, bl. andet sangen om Loreley " ich weiss nicht was soll es bedeuten"

Pludselig medens vi sidder og hygger os og betragter de mennesker, der går forbi, går klokkespillet i gang og spiller de fire sange - en god oplevelse at få med.

Vi har nu forladt Drosselgasse - men her er stadig mange mennesker, som nyder det gode vejr.

Også her i Rüdesheim findes en julebutik - Käthe Wohlfahrt - en kæde som findes flere steder i Tyskland - også en i Alsace

Det er nu blevet sidst på eftermiddagen, og vi er på vej ned til bilen, og så går det ellers hjemad.

Vi er nu kommet til Kamp-Bornhofen, hvorfra vi skal med båden over til den anden side, til Boppard. Kirken i Boppard, (St. Severus) tar' sig særdeles smuk ud, set her ude fra Rhinen.

 

Kørt i dag 141 km.