Side 3

Lør. d. 24/9

 

Vi står op til en tåget morgen, men ret hurtig opklaring.

Morgenbriefing: I dag er der vinfestival i Boppard, og vi bliver enige om at cykle en tur ind for at se på byen.

Vi parkerede vore cykler, og begiver os op i byen - vi kan høre musikken på lang afstand. Kom forbi denne blomsterbutik, med en meget kreativ udsmykning.

 

En meget sød skulptur - ligner kobber, men ved ikke om det er det.

Der er rigtig gang i byen, med flere orkestre rundt omkring.

Selve festivalen foregår på torvet. Vi begiver os op ad strøget, hvor der også er mange mennesker.

De kalder det vinfestival, men vi så nu lige så mange steder der blev udskænket øl.

Nogen havde fundet det rigtige outfit frem.

Selv om det var svært, fandt vi endelig et sted at sidde.

Der var et væld af mennesker, så der er tæt pakket hvor man kan komme til at sidde ned. Men

festligt er det med musik og sang.

Der er gjort meget ud af det - her et orkester med messingblæsere.

Vi bryder op og begiver os ned mod Rhinen - hvor vi har parkeret vore cykler.

Vi kommer lige forbi denne gade, hvor der også er musik og sang - ja hele byen summer af liv.

Så er vi nået ned til Rhinen og promenaden.

Så går det ellers hjemad.

Vi holder lige en fotopause - her er simpelthen så smukt - fantastisk med sådan en cykelsti.

Her kan vi se hjem til campingpladsen.

Var hjemme sidst på dagen cykeltur: 5 km. hver vej.

 

 

Søn. d. 25/9

Dagens udflugt går til Bacharach, som Helle havde læst om til morgenmaden.

Byen Bacharach med 1973 indb. er måske den mest idylliske by vi har set på turen. Her står det virkelig klart hvorfor Unesco har erklæret Mittelrhein for verdenskulturarv.

Man kan gå på bymuren, med kig til Rhinen - meget charmerende.

Bymuren - der er en del tårne, bygget ind i bymuren - svært at se på tæt hold.

Vi går lidt på opdagelse i byen.

Vi trængte til at hvile benene - men bænken var optaget :-))

Her et kig op til ruinen, det gotiske Wernerkapelle fra år 1337 - kapellet ligger på vejen fra byen og op til slottet Burg Stahleck. Ruinen er sikret mod forfald, og har en mindeplade , til minde om de umennesklige forbrydelser mod jødiske borgere - desuden med en bøn af pave Johannes d. 23. som var pave fra 1958 - 1963

En meget smuk by, med et væld af gamle bindingsværkshuse.

Et kig om bag ved hovedgaden.

Parti fra byen.

Vi finder os en plads i solen.

Et hyggeligt sted, hvor trafikken mest er gående eller cyklister.

Lige overfor, hvor vi sad, gik der en trappe op til Wernerkapelle - det måtte vi da prøve.

Der var lige nogle trapper der skulle forceres - men så kom belønningen - en fantastissk udsigt. Her over byens tage.

 

Første billede - Wernerkapelle - svært at fotografere, når man ikke kan komme på afstand. Billedet til højre , er kirken Sct. Peter, opført i romansk stil år. 1100

Et flot kig ned i byen - og bag byen - vinmarker.

Heroppe fra kan man se et af tårnene, som er integreret i bymuren, og se hvor tæt byen ligger ved Rhinen.

Et kig ned i en hyggelig gård. Geert forsøger at gå videre op ad bjerget til Burg Stahleck, men måtte opgive.

Vi er nu kommet ned igen, og på vej til torvet.

Ja, her er virkelig idyllisk.

Udsmykning på torvet.

Der alte hus, fungerer i dag som restaurant - huset er det ældste i byen og fra år 1368

Lige et kig ind i kirken Sct. Peter - meget enkelt.

Efter at ha' travet byen tynd, begiver vi os nu hjemad.

Efter hjemkomsten, afslapning i solen - vi har ikke noget vi skal nå, vi har nemlig besluttet at spise på campingpladsens restaurant til aften.

Kørt: 68 km.

Helle og jeg, går en tur på campingpladsen. Heroppe på campingpladsens højeste punkt, bor alle fastliggerne - så det er altså ikke dem, der optager pladserne, nede ved Rhinen, men de har også en god udsigt heroppe fra.

Man ligger rigtig tæt, her ned til Rhinen. Campingpladsen er rimelig stor, og vi bor ca. midt i -

lidt upraktisk, er at de to toiletter der er, er placeret ikke langt fra hinanden.

Der er rigtig mange autocampere på pladsen - og man kan være sikker på at når der er en ledig plads ned til Rhinen - så kommer en autocamper - sådan en kan jo hurtig flytte sig .

Skyerne, er lige blevet stafferet med guld, denne aften.

Aftensmad, på campingpladsens restaurant. En anden gæst, tager billedet.