Vi finder hver især lidt mad frem og hygger os i vognen. Vi snakker om at det er for langt at køre og

ikke nemt at følges, når det er mørkt. Helle spørger - hvorfor lige Pfefferhöe? - hun finder heller ikke rastepladsen særlig charmerende - det kan vi kun give hende ret i - vi ved faktisk ikke hvorfor - det var bare den rasteplads vi overnattede på, første gang vi var i Frankrig - og ja - vanens magt er stor. :-))

Søn. d. 27/9

Vi vågner op til en tåget morgen.

I aftes fandt vi kun 2 pladser, der ikke var optaget - dette er også usædvanlig - her plejer at være masser af plads - måske fordi lastbilerne har køreforbud.

Vi får spist morgenmad, og gør klar til at køre videre. Vi kan se at solen snart bryder frem.

Afg. kl. 8.53 Temp. 7º

Vi har nu flot solskin, og nærmer os Frankfurt am Main - her byens skyline. Stor-Frankfurt har et indbyggertal på 2,5 mill. og er den største by i delstaten Hessen, men kun Tysklands 5. største by

Vi ankommer til Ribeauvillè og finder camping Pierre de Cubertin. Ank. kl. 15.45 Temp. 19º Vi har tilbagelagt 378 km.

Vi finder 2 pladser i nærheden af hinanden - vi kommer til at ligge med ryggen mod hinanden. Dejlige pladser, men ikke meget sol slipper gennem de mange træer - sikkert dejligt om sommeren.

Vi får sat fortelt op - Helle og Geert har et rejsetelt med, og får også det sat op - dejlig fornemmelse - endelig på plads. ( Geert har udtalt at han synes at det var gået godt - dejligt at høre.)

Man. d. 28/9

Vi cykler en tur til Ribeauvillè

Vi trasker lidt rundt i byen - kender ikke den lille pige, der er kommet med på billedet. Vi møder Birte og Jørgen - yngste datters svigerforældre. De er på vej hjem fra ferie i Sydfrankrig og ville lige et smut onkring Alsace - de er i autocamper, og bor på samme campingplads som os. De lover at aflægge os et besøg inden hjemrejsen.

Ribeauvillè med borgen ovenover. Vi finder os en plads i solen og får et glas Alsace vin.

Vi cykler omkring supermarkedet Leclerc på vej hjem og handler ind til aftensmaden.

Tirs. d. 29/9

Hver dag holder vi formiddags briefing, hvor vi tar' beslutning om, hvad vi vil i dag. I dag beslutter vi at køre til Mont - Sainte - Odile. Da vi kun har en gulpladebil, bliver det Geert der kører.

Vi parkerer bilen på en parkeringsplads i nærheden og går op mod klosteret - dekorationer på klippesiderne under klosteret.

St. Odile er en helgen. Sagnet siger at Odile, en kongedatter, blev født blind. Faderen ville slå den blinde datter ihjel, men moderen flygtede med datteren. Der skete herefter det mirakel at datteren på et tidspunkt fik synet tilbage. Forfølgerne forsøgte stadig at slå Odile ihjel, og de flygtede op på bjerget. Endnu et mirakel skete: et stort klippestykke faldt ned og blokerede forfølgerne. Faderen indså nu sin brøde, og blev forsonet med mor og datter. På bjerget byggede han et kloster for at sone sin synd. Og det står der den dag i dag. Den ene halvdel som kloster - den anden ombygget til hotel og restaurant.

Omme på den anden side af klosteret lå 2 kapeller - det ene hed engle kapellet,

som var smykket med mosaik - her loftet.

I selve klosteret er der også en souvenirbutik - her kors i mange forskellige udformninger.

Vi ledte efter et sted vi kunne få lidt frokost - men alle steder, store lokaler - lidt kantine agtigt, ikke særligt hyggeligt, så det droppede vi og regnede med at vi kunne finde et sted hjemad. Vi havde læst om Odiles hellige kilde, og ville prøve at finde den.

Geert var så flink, at gå ned og hente bilen, så vi var fri for at gå den lange tur.

Vi kører forbi klosteret, og ned af en ret stejl vej - dernede er der parkerede biler - vi finder ud af, at må være her kilden er.

Vi går ud fra, at det er den hellige kilde, hvis vand skulle være godt for helbredet. Kvinden i billedet er i gang med at fylde dunk nr. 2 - så noget må det da gavne.:-)) Vi havde ikke emballage med til at opbevare vand i, så det må blive en anden gang. Til højre - udenfor billedet går en sti op ad bjerget - vi har en formodning om at kilden måske udspringer et sted der oppe i bjergene.

Men der er jo det med Frankrig - alt står på Fransk, og ikke som i andre lande - undertavler på

engelsk.

Vi kører videre til Heiligenstein - det eneste sted i Alsace, der produceres klevner. Vi havner hos vinproducent Le Clos Meckert.

Kvinden, der ekspederede os, havde rigtig meget bøvl med computeren, men hun havde en stor portion selvironi - ret underholdende.

Kvinden siger, at vi gerne må kigge ind i produktionen - hvor der bl.a. var fine rustfrie tanke, men også gamle egefade.

Det var en rigtig god oplevelse, og et sted vi kunne finde på at besøge en anden gang. Vi fandt ikke noget sted at spise frokost, og nu var det næsten for sent. Vi kom forbi en bager, og købte et par baguettes, som vi spiste til et glas vin, da vi kom hjem. En tur på 111 km. Vi sad ude i det gode vejr, og Birte havde fået øje på os - vi bad hende om at hente Jørgen.

Ons. d. 30/9

I dag beslutter vi at køre til det største slot i Alsace Haut Koenigsbourg.

Slottet ligger på vinruten, lige på kanten af Vogeserbjergene. Det blev opført af en schweizisk adelsfamilie i det 12. århundrede. I 1633 under Trediveårskrigen blev borgen afbrændt af svenske tropper og lå hen som ruin i næsten tre hundrede år. Men i 1901, da Alsace var tysk, lod kejser Wilhelm 2. slottet genopføre som en komplet middelalderlig ridderborg. Borgen har 600.000 besøgende om året.

På vej op til borgen, kommer vi forbi dette træ med hul i maven - der må jo være andre end mig, der synes at det er noget særligt, for vi har set det første gang for mange år siden. Det ville også være synd at fælde det .

Lige uden for borgen er der lavet en miniature kopi af borgen - i hvilket materiale, ved jeg ikke, men flot lavet.

Selv om slottet er genopbygget for nylig, er det med respekt for den middelalderlige arkitektur. Ligeledes renæssance møbler og enorme støbejerns brændeovne.

For at komme rundt på slottet, må man en gang imellem udenfor for at komme indenfor, i de mange længer og etager.

Fantastisk udsigt ud over de Alsaciske dale - Vogeserne - Schwartzwald - og i klart vejr Alperne.

Side 2

Forsiden